Sangglad app

LÆS OGSÅ: Sangglad app er en Læsefidusfavorit!



Hent Sangglads app og lad dit barn gå på opdagelse i Sangskoven. I Sangskoven bor de sangglade venner Tempo og Tone, deres tohovedede hund Dur&Mol, den buldrende Forzando og en masse små noder og unoder. Tag med på opdagelse i deres legende univers, hvor man kan synge så blomsterne springer ud, bygge sine egne melodier, få figurerne til at synge flerstemmigt og se sang-tegnefilm med børnesange indsunget af børn.

App’en giver korte indtalte introduktioner til de grundlæggende funktioner, men har også små finurlige detaljer, som barnet selv må udforske.

I app’en indgår følgende sange og remser:

  • Jeg ved en lærkerede
  • Go’morgen giraffer
  • Inde i Irlands bjerge
  • I et lillebitte hus
  • Nede i Fru Hansens kælder
  • Min mave er så tyk og fed
  • Syng dig glad
  • Solen er så rød, mor

Med Sangglads app får barnet gennem leg introduceret nogle af musikkens grundprincipper. Forældre eller bedsteforældre kan lege med og lære et par nye sange.

Sangglads app er udviklet af Biodome Games for Sangglad

Hent den gratis i App Store og på Google Play.

God fornøjelse!